Turbåde

Opdateret januar 2017

Der er et stort udvalg af turbåde på Øresund. Lidt for enhver smag og temperament.

Du kan finde turbåde der afgår fra Gilleleje, Helsingør, Rungsted, Vedbæk, Kalkbrænderihavnen i København og Dragør havn. Dertil kommer de svenske turbåde som afgår fra Helsinborg, Landskrona og Malmö.

I vintermånederne rykker de fleste turbåde til Helsingør, hvor de ligger i enten Statshavnen eller Nordhavnen. De københavnske forbliver dog i København.

M/S Hjalmar er eneste turbåd der sejler fra Hundested. I vintermånederne flytter skibet til Helsingør. Skibet sejles af Dennis Voxen, og udover lystfiskeri tilbydes der sælsafari, teambuilding og havjagt. Der kan betales med Mobilepay.

Fra Helsingør sejler kutteren Fyholm, med Lars Pryds ved roret. Efter manges mening er Lars en af de bedste skippere på sundet. Der er ingen tvivl om at Lars sætter en ære i at hans kunder fanger godt med fisk. Om sommeren rykker skibet til København, hvorfra der sejles til sommerpladserne i det sydlige sund. Skibets speciale er bulefiskeriet. Lars ved, hvor man skal lede efter bulerne og ikke mindst, hvordan man rammer dem. Er Fyrholm over en bule bliver udstyr skib og fiskerne presset hårdt. Der ringes med klokken og der råbes ud af styrhuset. Skibet får ikke lov at drive forbi bulen og fiskerne får ikke lov at drive den af.

Samme er gældende for Sværd med skipper Kim Knudsen ved roret. En legendarisk turbåd som har lagt planker til imponerende store torsk. Sværd sejler året rundt fra Helsingør.

Sandmanden er endnu en kutter, med base i Helsingør. Rederiet markedsfører sig som et godt skib til fisketurer med familien og for begyndere. Målsætningen er at alle får fisk med hjem. Man gør en dyd ud af at det er er rent og velholdt skib. Der er Wifi ombord og du kan betale med Mobilepay.

Turbåden M/S Juventus med skipper Anders Christiansen, adskiller sig fra de øvrige ved at arrangere end del specialture fx. pighvar, havmede, fladfisk mm. Som de eneste på sundet tilbyder Juventus makrelture, hvor makrellerne lokkes til båden vha. chum (duftspor af fiskemos). Besætningen er dygtige fiskere som altid er klar med tips og vejledning til kunderne. I 2016 udvidede rederiet med endnu en båd M/S Heidi. Rederiet har en sms service du kan tilmelde dig for afbudspladser.

Fra Helsingør sejler rederiet Elida. Elida er ubetinget Sundets største turfiskerflåde og sejler med en 3 både fra Helsingør og et enkelt fra Rungsted. Elidas blå både har billige pensionistture på hverdagene. På søndage har man lov at tage mindre børn gratis med. Dette vil jeg anbefale når vejret er roligt og der er godt gang fiskeriet. Fx. når høstsildene samler sig i store stimer i september måned. Så er der næsten fangstgaranti og utålmodige sjæle når ikke at kede sig. Alle skippere har årelang erfaring og kender pladserne særdeles godt.

M/S Teisten er en turbåd der afgår fra Rungsted. Der fiskes primært i det nordlige sund og omkring Hven. Skibet er godkendt til 23 personer.

Fra Vedbæk sejler kutterne Skjold og Jaws.

Skjold har en gang i mellem stadigt den legendariske skipper John Trap, ved roret. Det er en dygtig og erfaren besætning, som kender pladserne rigtig rigtig godt. Kutteren er flot og velholdt og rummer megen historie.

Jaws har dygtige Peder Elberg ved roret. Jaws har masser af stamkunnder der ikke kunne drømme om at sejle med andre både. Der sejles specialture. Fx, sejles der som eneste turbåd trolling. Det lykkedes skibet at placere sig som førende båd på førstedagen til Bornholm Trolling Master 2017. Der er WiFi ombord og hvis du downloader en særlig App kan du se ekkolodet på den smartphone. Det er super fedt  – ikke mindst når der bulefiskes.

Fra Kalkbrænderihavnen i København, afgår Spar Shipping med bådene Øby og Skipper. Jeg har været med dem en enkelt gang, hvor der blev dyrket drivfiskeri.

Ligeledes fra Kalkbrænderihavnen kan du hoppe ombord på M/S Odysseus. Skibet føres dygtigt af skipper Jens Wrona, og der sejles fortrinsvis til pladserne i midt-sundet, de sydlige pladser og de Middelgrunden ved København. Det er en flot og velholdt kutter.

Fra Dragør sejler den mindre Kastrup2. Det er en mindre turbåd med 12 pladser. Skipper Anders er ihærdig og god til at søge og finde fiskene. Ofte står skipper selv ude ved rælingen og fisker side om side med sine kunder.

Kontaktoplysninger til de nævnte kuttere er:

Sværd – 20844123

Fyrholm – 20301055

Juventus – www.havtur.dk

Sandmanden – www.sandmanden.dk

Elida – www.fishing.dk

Skjold – www.skjold-vedbaek.dk

Jaws – www.jaws.nu

Øby & Skipper www.sparshipping.dk

Kastrup2 www.kastrup2.dk

Hjalmar www.hjalmar.biz

Odysseus www.msodysseus.dk/

Teisten www.teisten.dk

Bemærk at listen ikke er fuldstændig. Rederier og skippere er velkomne til at kontakte mig for at få deres turbåd her på siden.

Om fiskeri – mest på sundet